HUNDEHOVED af Morten Ramsland
ANMELDELSE
Når man læser Hundehoved, er det som at gå på opdagelse i et skuffedarium med masser af skjulte rum, som i sig selv rummer deltaljer, der bliver ved med at overraske. Jeg elsker den her bog. Jeg elsker den, og jeg understreger, at jeg holder så meget af den for at hæve denne fantastiske fortælling op over det, jeg nu vil bemærke.
Jeg gik i stå i Hundehoved, for jeg startede med at holde med en tortureret kz-lejr-fange på flugt fra sine nazibødler. Den stakkels muselmand er en af bogens hovedpersoner, og han kommer til at vise sig at være en usympatisk, uansvarlig, upålidelig gavebod af lig i lasten og skeletter i skabene. Det kunne jeg ikke holde ud, og derfor lagde jeg bogen fra mig i en måned, men fortsatte så heldigvis en illusion fattigere.
I hundehoved findes der kærlighed, mod, viljestyrke og en masse andre ædle egenskaber, men lige ved siden af dem alle sammen findes der svigt, fejhed og kujonagtig omgang med sine medmennesker, der er en familie, som vi følger i en hæsblæsende saga over fire generationer. Det hele begynder i Norge, og det slutter måske i Danmark. Måske en lille smule i Bergen eller Amsterdam og nok også lidt på et bjerg i Himalaya. I løbet af bogen går mennesker fortabt, og de finder nye livsmuligheder i hinanden. I løbet af bogen indkroges mennesker i sig selv, og så ofrer de sig for hinanden. I Hundehoved er der ingen helte. Alle rummer noget sympatisk samtidig med, at de alle sammen har et syndigt bæst inde i sig.
Når du læser Hundehoved, skal du ikke holde med nogen, men du skal læse Hundehoved. Den er et vellykket realistisk studie i menneskesindets sammenspil med fortid, fremtid, omverdenens nutid og andre menneskesind.
Hundehoved af Morten Ramsland får min bedste anbefaling.
 |
Hundehoved er skrevet af Morten Ramsland,
som er født på Fyn i 1971.
|
