KNUD LAVARD af Maria Helleberg

ANMELDELSE

Maria Hellebergs bog om Knud Lavard er god. Man må sige, at Fru Helleberg undersøger sit stofområde rigtig godt, når hun går i gang med at skrive en historisk roman. Man bliver virkeligt oplyst om tiden og den politiske situation i Danmark i 1100 tallet. Det er turbulent tid, hvor det er mere reglen end udtagelsen, at konger og kandidater til kongekronen bliver myrdet. Det er en tid, hvor danerne er blevet kristne og dermed civiliserede men også en tid, hvor Venderne er de nye barbarer, som hærger Danmarks kystegne.

Vi møder første gang Knud Lavard som en lille dreng, der stadig har sin far, Kong Erik Ejegod og sin mor, Dronning Bodil. Kongen og dronningen dør under en pilgrimsfærd, og Knud bliver sat i pleje hos Hvide slægten på Sjælland og senere hen hos Hertug Lothar af Sachsen.

Som voksen kommer Knud igen til Danmark. Han bliver sin farbror, Kong Niels’ grænsejarl. Knud får dog igennem, at han ikke bare er Jarl men tillige Hertug af Slesvig. Heraf kommer vistnok Knuds tilnavn Lavard, som måske betyder Herre. Knud bliver også gift med den dejlige og kloge Ingeborg af Novgorod, og så er det, at jeg synes, der måske går lidt Beverly Hills i Maria Hellebergs bog. Knud Lavard er som menneske og som hertug bare så brandgod, at han får mig til at tænke på Brandgode Brandon fra 90’ernes TV serie, Beverly Hills. Knud vil ikke være konge. Han har det godt som hertug, og slesvigerne elsker ham. Knud har forståelse for kvindernes vanskelige situation i 1100 tallets Danmark. Knud slutter fred med Venderne og bliver deres konge, og det er lige meget, at venderne ikke gider være kristne. Det kan Knud sagtens tolerere, og til sidst aner den brandgode brandon –Knud slet ikke, at der er ugler i mosen, da den onde og unge Magnus, søn af Kong Niels vil møde Knud Lavard ude i kanten af en sjællandsk skov i juledagene 1131.

Knud bliver myrdet, og hans kone, Ingeborg kæmper en brav kamp for at forhindre, at barneprins Valdemar bliver et for hot emne til kongeværdigheden og dermed står i fare for at blive slået ihjel.

Jeg er ved ikke, om det er mig, der er dårlig til at læse, men jeg synes, at man på et tidspunkt får fortalt, at Dronning Ingeborg nu er for gammel til at få flere børn og vupti. I bogens slutning, hvor en gammel Ingeborg besøger sin søn, den nyudråbte Kong Valdemar, får man at vide, at Dronning Ingeborg med en ny mand fik to sønner. ØøøH?!?

Alt i alt var det en god oplevelse, at læse Maria Hellebergs bog om Knud Lavard. Maria Helleberg er en dygtig forfatter, der forstår at skrue et læseværdigt drama sammen. Jeg fandt Knud Lavard ved et tilfælde på Silkeborg Bibliotek, mens jeg i virkeligheden gik rundt og ledte efter Hærværk af Tom Kristensen. Jeg tror ikke, Knud Lavard bliver det sidste, jeg læser af Maria Helleberg. Knud Lavard skal hermed nævnes som en bog, jeg synes, du skal læse.

Maria Helleberg er født i 1956.