søndag den 16. september 2018

FRIHED af JONATHAN FRANZEN

ANMELDELSE


Frihed er et familiedrama. Vi følger Patty og Walther Berglund og deres to børn, Joey og Jessica. Vi hører om dem, når de udlever deres længsler og drømme og forestillinger om en bedre verden.
Frihed er på en måde også en fortælling om USA fra 1960’erne og frem til forrige årti. Bogen fortæller om, hvordan man bliver voksen i den amerikanske middelklasse, og hvordan man som menneske finder sin egen vej i livet imellem alt det, man har fået med sig hjemmefra og det, man selv vil med sit liv. Franzen fortæller detaljeret om Berglundernes opvækst med afstikkere til USA's oprindelse i et land af indvandrere, der kom til Amerika omkring 1900 talllets begyndelse. Midt i det hele er der ægteskabelige kriser og uheldsvangre forestillinger om seksuelle forbindelser, der kunne have fundet sted.
Jonathan Franzen skriver knaldhamrende godt. Han går helt i de forskellige personer, og bryder af lige når, man virkelig ikke kan undgå at ville læse mere. Bogen går hurtig trods sine 582 sider. Der er ikke så meget vold. Til gengæld er der tragedie, drama og masser af sex. Bogen handler slet ikke om Gud, og alligevel er teologiske begreber som frihed, nødvendighed, forsoning, tilgivelse og retfærdighed på spil i bogens fortælling.
Alt i alt har Jonathan Franzen skrevet en bog, som er rigtig god. Man kan i skrivende stund (september 2018) købe den på saxo.com til 129,95 kr. Den kan også lånes på ethvert velassorteret folkebibiliotek.

Jonathan Franzen






Ingen kommentarer:

Send en kommentar