MENNESKETS VILKÅR af Hannah Arendt

 

Den dag Sofie Linde til TV2 Zulus Comedy Award stillede sig op og fortalte om den magtfulde medarbejder i DR, der for år tilbage ved en julefrokost havde forsøgt at presse Fru Linde til sex, tænkte Sofie Linde nok ikke på, at hun igangsatte noget, som den tysk jødiske amerikanske tænker, Hannah Arendt ville kalde en handling.

En handling foretager en person sig overfor offentligheden, og når handlingen er sat i gang, har dens subjekt ikke mere herredømme over handlingens videre liv i offentligheden.

Således er det ikke Sofie Linde, som har bestemt, at et af de politiske partier i Folketinget skulle skifte sin politiske leder ud, og at København skulle have en ny overborgmester, men det blev konsekvensen af den handling, Sofie Linde kastede ud i offentligheden i eftersommeren 2020.

Man kan læse om handlinger i Hannah Arendts bog, Menneskets Vilkår.

Menneskets Vilkår blev skrevet i 1958. I bogen giver Hannah Arendt sit bud på menneskets vilkår i en moderne tid. Bogen har en ret pessimistisk grundtone, og det mest håbefulde i bogen er Hannah Arendts bud på menneskets mulighed for at bryde naturens og menneskeverdenens processuelle sikre gang mod et bestemt mål.

Et menneske er et væsen, som er noget afgørende nyt i verden og ikke bare noget forudbestemt. Dette nye er menneskets fødthed med hvilken mennesket kan handle overfor offentligheden, som i den tale, hvor Sofie Linde fortalte om krænkende adfærd begået af mænd med magt overfor kvinder uden nær så meget magt.

Med sin fødthed kan mennesket handle ud fra anerkendelse af pluraliteten, der er bevidstheden om, at offentligheden rummer mennesker, der er forskellige fra det menneske, som handler eller sætter en handling i gang.

Et menneske har magt til at handle. Magt er altså for Hannah Arendt mulighed for at handle. Når man så har handlet. Når Sofie Linde har holdt sin tale om krænkende sexisme, så stopper Sofie Lindes magt. Sofie Linde har ikke længere kontrol over sin handling, som nu bevæger sig ud i offentligheden, hvor mennesker er forskellige fra Fru Linde, og hvor de dermed med deres egen fødthed har magt til at bestemme, hvordan de vil handle som respons på Sofie Lindes handling.

Magt er i modsætning til herredømme. Med sin magt har Sofie Linde kun mulighed for at bestemme, hvordan hun vil handle. Hvis hun vil bestemme handlingens videre liv ud i offentligheden, søger hun herredømmet, som er kontrol over en handling og dens konsekvenser fra start til slut. Herredømmet er det, som ledere i totalitære stater søger over deres handlinger.

Med sin fødthed har mennesket, som jeg ovenfor, har beskrevet mulighed for at handle. Mennesket har også mulighed for at love og for at tilgive. For Hannah Arendt er løftet små oaser af pålidelighed, som mennesket kan regne med i en eller uvis og kaotisk fremtid. Tilgivelsen er menneskets måde at bryde med en fortid, der ellers synes at love en dårlig fremtid på grund af dårlige handlinger, som har sat negative processer i gang.

Hannah Arendt ser virkeligheden som opdelt i det jordiske og verden og så måske offentligheden. Jorden eller det jordiske er naturen. Verden er samlingen af menneskers fremstillede ting og disse tings indbyrdes forhold til hinanden. Offentligheden er der, hvor mennesker så kan handle overfor andre mennesker, som i deres forskellighed kan forholde sig til handlinger.

Jorden er det som mennesket arbejder med for at overleve. Vi producerer mad. Vi vasker tøj, som vi tager på kroppen. Vi arbejder for at overleve, og arbejdets kendetegn er, at det forsvinder igen, som maden vi spiser, og som tøjet, der atter skal vaskes.

Verden består af menneskets produkter, som bliver stående, når mennesket ikke er der mere. Det er alle de ting, som håndværkerne fremstiller. Stole, borde og huse, og disse tings indbyrdes forhold til hinanden er menneskets verden.

Offentligheden er så der, hvor mennesket handler overfor andre mennesker med disse menneskers forskellighed og mangfoldighed som forudsætning.

Hannah Arendt udtrykker i Menneskets Vilkår et hjertesuk over, at menneskets verden bliver mere og mere natur. Mennesker fremstiller ting, som vi i højere og højere grad smider væk, ligesom det er et vilkår for menneskeartens omgang med naturen og jorden i arbejde. Hannah Arendt er tillige ked af, at menneskelige processer mere og mere bliver deterministiske, så der bliver mindre plads til at handle i menneskets verden. Hannah Arendt er pessimistisk på vegne af menneskehedens fremtid. Fru Arendt skriver meget vidende om den oldgræske polis eller det gamle Grækenlands bystater, og nogle gange får man næsten det indtryk, at hun ønsker at føre verden tilbage dertil.

Men når det er sagt, tænker jeg, at man kan bruge Hannah Arendt til en masse med hendes begreb om handling i en politisk virkelighed, hvor meget politik er spundet ind i traktater og aftaler, der fjerner demokratisk magt fra de offentligheder, hvor meget af magten over forskellige politikområder tidligere lå.

Du skal vide mere om Hannah Arendt. Det skal du for hendes begreber om handling i offentligheden. Og så kan du altid læse hende for den medfølgende grundige indføring i filosofihistorien, som hun giver dig med i købet.

Den 26. august 2020 vidste Sofie Linde ikke, at det hun gjorde, satte en masse ting i gang, som har fået adskillige brancher i Danmark til at revidere forholdet mellem chefer, medarbejdere, sex og magt. Hun vidste ikke, at flere landskendte politikere her fire måneder senere ikke længere beklæder de poster, de sad på i august.

Sofie Linde brød den forudsigelige proces, der kværner op ad tidens gang. Dermed kastede hun en handling ud i offentligheden, og denne handling er en konsekvens af Sofie Lindes evne til at tænke, handle og tale, som Hannah Arendt forstod det. Det satte noget nyt i gang, som er dybt menneskeligt, for menneskets kendetegn er, at det kan handle nyt i modsætning til naturen, hvor alle konsekvenser kan forudsiges ud fra deres årsager.

Hannah Arendt blev født 

i Tyskland i1906 og døde 

i USA i 1975.

 

GILEAD af Marilynne Robinson

ANMELDELSE

En præst i den lille by, Gilead i det amerikanske midtvesten er syg og skal snart dø. Vi befinder os i 1950’erne, og præsten er en mand sidst i halvfjerdserne. Sent i livet blev præsten, John Ames gift med en ung kvinde, og sammen fik de en søn. Pastor Ames skriver nu et brev til sin syvårige søn med henblik på, at brevet skal læses, når sønnen en dag er blevet voksen.

 

I brevet funderer han over alt det, han kommer af. Han er barnebarn af en præst, som var aktiv i kampen mod slaveriet i tiden omkring den amerikanske borgerkrig. Han er tillige præstesøn, og et af hans stærkeste barndomsminder var, da han og hans far drog ud for at finde farfaderens grav. Farfar Ames var en vild præst, der har set sig selv i forlængelse af profeternes vrede mod uretfærdighed. Han blev simpelthen træt af det søvnige sogneliv og drog afsted.

Den brevskrivende Pastor Ames er en lærd mand, der læser både Barth og Feuerbach. Han overvejer sit livs mirakler i sine venskaber og i den familie, han fik, da han var ved at forberede sig på at blive gammel. Pludselig dukker der en slange op i paradis, og i det stille rolige brev funderer John Ames over, om hans lille families fremtidige lykke er truet. Her er et ædelt sinds kampe for ikke at vise vrede og for at forstå, alt i mens pastoren og den gamle far er bekymret for de mennesker, han elsker allermest.

Gilead er en stille bog om en stille mand i en stille by. Samtidigt funkler bogen af perler af tanker, om det liv, der er skænket, og som skal slutte. Gilead får hermed mine bedste anbefalinger.

Marilynne Robinson, født 1943

FRIHED af JONATHAN FRANZEN

ANMELDELSE

Frihed er et familiedrama. Vi følger Patty og Walther Berglund og deres to børn, Joey og Jessica. Vi hører om dem, når de udlever deres længsler og drømme og forestillinger om en bedre verden.

Frihed er på en måde også en fortælling om USA fra 1960’erne og frem til forrige årti. Bogen fortæller om, hvordan man bliver voksen i den amerikanske middelklasse, og hvordan man som menneske finder sin egen vej i livet imellem alt det, man har fået med sig hjemmefra og det, man selv vil med sit liv. Franzen fortæller detaljeret om Berglundernes opvækst med afstikkere til USA's oprindelse i et land af indvandrere, der kom til Amerika omkring 1900 talllets begyndelse. Midt i det hele er der ægteskabelige kriser og uheldsvangre forestillinger om seksuelle forbindelser, der kunne have fundet sted.

Jonathan Franzen skriver knaldhamrende godt. Han går helt i de forskellige personer, og bryder af lige når, man virkelig ikke kan undgå at ville læse mere. Bogen går hurtig trods sine 582 sider. Der er ikke så meget vold. Til gengæld er der tragedie, drama og masser af sex. Bogen handler slet ikke om Gud, og alligevel er teologiske begreber som frihed, nødvendighed, forsoning, tilgivelse og retfærdighed på spil i bogens fortælling.

Alt i alt har Jonathan Franzen skrevet en bog, som er rigtig god. Man kan i skrivende stund (september 2018) købe den på saxo.com til 129,95 kr. Den kan også lånes på ethvert velassorteret folkebibiliotek.

Jonathan Franzen

KÆRLIGHED TIL AFTENLANDET

_{Jeg er vesterlænding, før jeg er dansker.}

<sub>Jeg er vesterlænding, før jeg er verdensborger.

Jeg elsker Danmark, men mine værdier er mere vesterlandske end danske, thi min religion er mig formidlet igennem Romerriget og Tyskland. Mine tankemønstre er en mosaik af kristne, græske, romerske, kontinentaleuropæiske og angelsaksiske ideer.

Alle mennesker i verden er lige meget værd, men min verdenstolkning stammer fra Aftenlandet, og jeg føler mig meget mere hjemme i Rom, Hannover eller USA, end jeg gør i Kina. Og jeg føler et lige så stort slægtskab med en mand i Hamburg som med en kvinde fra Assens.

Jeg er en vesterlænding, der ikke håber, at mine tankers fædreland nogensinde bliver samlet, for Aftenlandet trives bedst som et velordnet anarki. Eksistensen i Vesten er en eksistens i et samfundsmæssigt organisk rod, som tilbyder mennesket en væren til på en knivsæg midt imellem frihed og tryghed, individualitet og fællesskab, organisation og kaos, lydighed og kritik, sandhed og pragmatik.

Det mindste af Aftenlandet og Vesten er geografien. Det meste er tre årtusinders rodede samling og samlinger af vægtige ord og vigtige værker, der tilsammen gør, at en ægte vesterlænding ikke bare kan sige: herfra min verden går, men tillige må sige: derfra min verden går og der og der og der, mens der peges på jødiske profeter, græske filosoffer, tyske kirkestormere og tænkere fra Frankrig, Storbritanien, Königsberg og USA.</sub>

THE CHILDREN OF LIGHT AND THE CHILDREN OF DARKNESS anmeldelse

Reinhold Niebuhr skrev The Children of Light and the Children of Darkness i 1944. I bogen er han da også tydeligt bevæget af den igangværende verdenskrig. Niebuhr mener, at demokratiets traditionelle forsvarer lider af en alt for stor tro på fornuften, mens de, der ønsker at nedbryde demokratiet har en mere kynisk og nøgtern forståelse af mennesket. I bogen kaldes demokratiets forsvarer for lysets børn, mens demokratiets modstander er mørkets børn.

Liberalismen og marxismen hører begge, ifølge Niebuhr i 1944, til lysets børn. Samtidigt anklages begge ideologiers følgere for en for stor tro på fornuften. Liberalisterne lider af den antagelse, at når bare det formelle er på plads med grundlov og rettigheder, så kommer demokratiet og retfærdigheden af sig selv. Denne antagelse er hamrende naiv, mener Reinhold Niebuhr, ligesom marxisterne er blåøjede, når de regner med, at fornuften kan regne sig frem til det perfekte samfund uden klassemodsætninger.

Reinhold Niebuhr er pessimist på vegne af fornuften. Der findes simpelthen ikke blandt menneskenes børn den religion, den ideologi, det parti, den gruppe eller det kirkesamfund, hvor synden ikke forurener sandheden og fornuften. Derfor er det vigtigste ved demokrati magtkritikken og indramningen af magten i ord og i samfundsindretning. Reinhold Niebuhr er som sagt pessimist i sit menneskesyn, men han er også idealist. Målet for ham er et verdenssamfund, hvor alle mennesker behandles retfærdigt og lever i fred med hinanden. Men Niebuhr ved, at vejen derhen går over mange mange års konflikt og magtkampe. Han ved også, at nationalstaten kun kan afløses af overnationale fora under indtrykket af kollektive frygtelige oplevelser.

Reinhold Niebuhr var teolog og som sådan tydelig barn af en luthersk pessimisme. Politisk set skiftede han ofte grundstandpunkt. I sin ungdom var han liberal. Senere blev han socialist, og under Anden Verdenskrig blev Niebuhr medlem af USAs demokratiske parti. Organiseret her gik han efter krigen ind for USAs engagement i den kolde krig, og siden blev han modstander af både det våbenindustrielle kompleks og vietnamkrigen.



Alt i alt er det en stor oplevelse at læse The Children of Light and The Children of Darkness. Det er nogle gange ved at give een åndenød at læse, hvor godt Niebuhrs betragtninger passer til verden af i dag. Samtidig er bogen svær at læse. Lixtallet og antallet af ukendte engelske ord er højt. Ofte må man læse et afsnit mere end en gang for at forstå det. Og stadigvæk. Jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår Niebuhrs synspunkter i alle deres rige og lærde nuancer. Bogen står i skrivende stund (maj 2018) til 12 britiske pund på Amazon UK.

Reinhold Niebuhr 1892 - 1971: Amerikansk teolog, præst og

politisk filosof