VERNON SUBUTEX bind 1 af Virginie Despentes

ANMELDELSE

Det slutter med, at Vernon Subutex i febervildelse sover på en bænk i regnvejr i Paris. Inden det er han blevet hjemløs og går rundt i en tåge af uvirkelighed.

Paradokset er, at Vernon Subutex ellers er ved at blive berømt.

Hans gamle ven, rockstjernen, Alexandre Bleach optog sig selv på video som et slags testamente. På et tidspunkt inden sin død overdrog Bleach sit testamente til Vernon, og nu er alle på jagt efter Vernon Subutex for at få fingre i Bleach’ sidste tanker og ord.

Men Vernon Subutex er ikke sådan at finde. Han er blevet sat ud af sin lejlighed, og i begyndelsen bor han på sofaer hos venner og bekendte, og nogle af dem bliver hans elskerinder, og nogle gange går det frygteligt galt.

Vernon Subutex er en mand tæt på de halvtreds. Han havde en forretning, der solgte vinylplader, men den gik nedenom og hjem i nullerne. Nu kan han ikke længere betale huslejen og smides på gaden. Subutex er vist osse navnet på et stof, man giver til narkomaner som heroinerstatning. I hvert fald har Vernon fået sin del af hash, kokain og sprut. Det hele er blevet indtaget sammen med utroligt meget rockmusik.

Virginie Despentes er en utrolig dygtig forfatter. Jeg tror ikke, jeg kedede mig et eneste øjeblik i læsningen af første del af Vernon Subutex, som skal blive til en trilogi. Despentes går ind i sine personer og beskriver rockmusikeren, den unge muslim og højreekstremisten så loyal, at man er på nippet til at tro, at forfatteren har delt identitet med dem hver og én. Samtidig med er handlingen altid realistisk, og nogle gange er handlingen så realistisk, at det gør ondt. For eksempel som denne beskrivelse af en gammel rockmusiker, der banker sin kæreste:

”Der var aftener, hvor Patrice bankede hende. Foran ungen. Før drengen var fyldt to, kunne han allerede kravle ned og rulle sig sammen under sin seng. Barnet græd ikke, han lukkede sig som en østers i flere dage. Intet gjorde det så tydeligt for Patrice hvad han selv var, som synet af hans rædselsslagne søn der lå fladt ned på gulvet med hænderne for ørerne for ikke at høre noget.”

Samtidig med alle disse gribende personbeskrivelser og handlingsskildringer, er Vernon Subutex en beskrivelse af de vestlige velsfærdssamfund i privatiseringens og digitaliseringens tegn. Vernon Subutex evnede ikke at omstille sig. Han har dog de der VHS bånd med Alexandre Bleach’ testamente. Dem efterlod han imidlertid hos en veninde som pant for at få lov til at låne hendes pc’er, som så aldrig er leveret tilbage.

Hvordan skal det dog gå Vernon Subutex?

Bind et forlader ham i febervildelse om natten på en bænk i regnvejr et sted i Paris. Med alle de kendte folk, som leder efter Subutex, er der måske basis for en optur i det bind 2, der lige er kommet ud af trykken i sin danske version. Ja! Der er måske basis for en lykkelig slutning i det bind 3, som Virginie Despentes endnu ikke har skrevet. Men med mit kendskab til Vernon Subutex fra bind 1 tvivler jeg på både optur og lykkelig slutning. Vernon Subutex Bind et får hermed min bedste anbefaling.

Virginie Despentes er født i 1969.

THE CHILDREN OF LIGHT AND THE CHILDREN OF DARKNESS anmeldelse

Reinhold Niebuhr skrev The Children of Light and the Children of Darkness i 1944. I bogen er han da også tydeligt bevæget af den igangværende verdenskrig. Niebuhr mener, at demokratiets traditionelle forsvarer lider af en alt for stor tro på fornuften, mens de, der ønsker at nedbryde demokratiet har en mere kynisk og nøgtern forståelse af mennesket. I bogen kaldes demokratiets forsvarer for lysets børn, mens demokratiets modstander er mørkets børn.

Liberalismen og marxismen hører begge, ifølge Niebuhr i 1944, til lysets børn. Samtidigt anklages begge ideologiers følgere for en for stor tro på fornuften. Liberalisterne lider af den antagelse, at når bare det formelle er på plads med grundlov og rettigheder, så kommer demokratiet og retfærdigheden af sig selv. Denne antagelse er hamrende naiv, mener Reinhold Niebuhr, ligesom marxisterne er blåøjede, når de regner med, at fornuften kan regne sig frem til det perfekte samfund uden klassemodsætninger.

Reinhold Niebuhr er pessimist på vegne af fornuften. Der findes simpelthen ikke blandt menneskenes børn den religion, den ideologi, det parti, den gruppe eller det kirkesamfund, hvor synden ikke forurener sandheden og fornuften. Derfor er det vigtigste ved demokrati magtkritikken og indramningen af magten i ord og i samfundsindretning. Reinhold Niebuhr er som sagt pessimist i sit menneskesyn, men han er også idealist. Målet for ham er et verdenssamfund, hvor alle mennesker behandles retfærdigt og lever i fred med hinanden. Men Niebuhr ved, at vejen derhen går over mange mange års konflikt og magtkampe. Han ved også, at nationalstaten kun kan afløses af overnationale fora under indtrykket af kollektive frygtelige oplevelser.

Reinhold Niebuhr var teolog og som sådan tydelig barn af en luthersk pessimisme. Politisk set skiftede han ofte grundstandpunkt. I sin ungdom var han liberal. Senere blev han socialist, og under Anden Verdenskrig blev Niebuhr medlem af USAs demokratiske parti. Organiseret her gik han efter krigen ind for USAs engagement i den kolde krig, og siden blev han modstander af både det våbenindustrielle kompleks og vietnamkrigen.



Alt i alt er det en stor oplevelse at læse The Children of Light and The Children of Darkness. Det er nogle gange ved at give een åndenød at læse, hvor godt Niebuhrs betragtninger passer til verden af i dag. Samtidig er bogen svær at læse. Lixtallet og antallet af ukendte engelske ord er højt. Ofte må man læse et afsnit mere end en gang for at forstå det. Og stadigvæk. Jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår Niebuhrs synspunkter i alle deres rige og lærde nuancer. Bogen står i skrivende stund (maj 2018) til 12 britiske pund på Amazon UK.

Reinhold Niebuhr 1892 - 1971: Amerikansk teolog, præst og

politisk filosof