Viser opslag med etiketten Franzen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Franzen. Vis alle opslag

søndag den 16. september 2018

FRIHED af JONATHAN FRANZEN

ANMELDELSE


Frihed er et familiedrama. Vi følger Patty og Walther Berglund og deres to børn, Joey og Jessica. Vi hører om dem, når de udlever deres længsler og drømme og forestillinger om en bedre verden.
Frihed er på en måde også en fortælling om USA fra 1960’erne og frem til forrige årti. Bogen fortæller om, hvordan man bliver voksen i den amerikanske middelklasse, og hvordan man som menneske finder sin egen vej i livet imellem alt det, man har fået med sig hjemmefra og det, man selv vil med sit liv. Franzen fortæller detaljeret om Berglundernes opvækst med afstikkere til USA's oprindelse i et land af indvandrere, der kom til Amerika omkring 1900 talllets begyndelse. Midt i det hele er der ægteskabelige kriser og uheldsvangre forestillinger om seksuelle forbindelser, der kunne have fundet sted.
Jonathan Franzen skriver knaldhamrende godt. Han går helt i de forskellige personer, og bryder af lige når, man virkelig ikke kan undgå at ville læse mere. Bogen går hurtig trods sine 582 sider. Der er ikke så meget vold. Til gengæld er der tragedie, drama og masser af sex. Bogen handler slet ikke om Gud, og alligevel er teologiske begreber som frihed, nødvendighed, forsoning, tilgivelse og retfærdighed på spil i bogens fortælling.
Alt i alt har Jonathan Franzen skrevet en bog, som er rigtig god. Man kan i skrivende stund (september 2018) købe den på saxo.com til 129,95 kr. Den kan også lånes på ethvert velassorteret folkebibiliotek.

Jonathan Franzen






mandag den 1. januar 2018

MIN FARS HJERNE anmeldelse



JONATHAN FRANZENs essay MIN FARS HJERNE fortæller historien om Jonathan Franzens far, som blev ramt af Alzheimers sygdom.
Franzen beretter, hvorledes faderens sygdom voksede ud af et skrantende ægteskab mellem Franzens forældre.
Forfatterens mor var inde i vanen med at klage til Jonathan over sin mand og hans far, og derfor tog det lang tid for Jonathan Franzen, inden han så igennem sin moders almindelige tristesse over sin ægtemand og indså, at faderen var alvorlig syg.
Jonathan Franzen gennemgår alzheimersygdommen ud fra et medicinsk patologisk perspektiv. Alzheimer patienten får sin hjerne ødelagt af nogle små flager, som filtrer hjernens tråde sammen. Franzen diskuterer her ud fra, om faderen mest var sin egen hjernes sørgelige tilstand, eller om der også var noget ikke fysisk sjæleligt, der fik Franzens far til at være hans far.
Franzen synes at være overbevist om, at faderen både var kød og sjæl, og herfor taler et rørende brev fra den gamle Franzen til Jonathan Franzens nevø. Brevet er fundet i faderens gemmer efter hans død, og det bærer præg af en kamp mellem en bedstefars jernvilje til at vise kærlighed til sit barnebarn og alzheimerpatientens stadigt mere svækkede mentale tilstand.
MIN FARS HJERNE er en søns hyldest til sin far samtidig med, at essayet undersøger Menneskets psyke mellem kød og sjæl. Endelig er MIN FARS HJERNE begyndelsen på Jonathan Franzens refleksioner over det at være alene, som han udfolder i essaysamlingen HVORDAN MAN ER ALENE.

HVORDAN MAN ER ALENE er udgivet på Gyldendals Forlag og kan lånes på ethvert velassorteret folkebibliotek. Den kan desuden købes som e bog for 46 kr. hos Bog & Ide.



Jonathan Franzen er en amerikansk
romanforfatter og essayist. Han er født i 1959