VESTEN MOD VESTEN af Rune Lykkeberg

Anmeldelse

Vesten Mod Vesten er på én gang en pessimistisk bog, og så er den også fuld af håb. Rune Lykkeberg kan ikke forstå, hvorfor det Vesten, som overvandt nazismen og kommunismen, nu er ved at tabe til sig selv? I kampen med det spørgsmål har Lykkeberg skrevet bogen, som er spækket med idéhistorie, kulturforståelse og politisk indsigt i en grad, så Vesten Mod Vesten bør blive pensum for enhver samfundsengageret borger i et land, der regner sig som en del af Vesten.

Rune Lykkeberg og jeg er fra samme generation. Vi er begge født i halvfjerdserne og er vokset op med Vestens guldalderfortælling. I bogen benævnes tiden fra Anden Verdenskrig og indtil 1975 som Vestens guldalder. I denne tid voksede de vestlige velfærdssamfund frem. Alle lande i Vesten var igennem 1960’ernes bølge af seksuel frigørelse. Demokrati og menneskerettigheder blev bredt anerkendt som vore samfunds grundsten, og vore samfund fremstod som det bedste sted at være menneske nogensinde. Den samfundsmæssige konsensus lå et sted mellem politisk liberalisme og økonomisk keynesianisme. Så kom halvfjerdsernes økonomiske krise, og denne krise bragte nyliberalismen på banen. Det blev især tydeligt med valgene af Margeret Thatcher som premierminister i Storbritannien og Ronald Reagan som præsident i USA. En ny konsensusideologi kom på banen. Der kom skattelettelser, og den nye politiske kultur så markedet som en nødvendig modvægt til en stat, der angiveligt havde vokset sig så stor, at den truede de vestlige borgeres frihed.

Man kan sige, at den politiske konsensus flyttede den økonomiske politik væk fra keynesiansk socialdemokratisme og over til bestræbelsen for at få mindre regulering, mere magt til markedet og mere global økonomi. Samtidig med var de vestlige lande stadig præget af menneskerettigheder og de idéhistoriske konsekvenser af tressernes bølge af seksuel frigørelse.

Trump, Brexit, højrefløjsmodstand og venstrefløjsmodstand mod pagten mellem økonomisk nyliberalisme og kulturel liberalisme er den store krise, som Vesten nu befinder sig i. Lykkeberg tager ingen nemme smutveje. Det ville vel være fristende for ham at sige, at Trump, Brexit, Corbyn og Sanders bare var en fase, vi skulle over, så den nødvendige liberalisme kunne fortsætte. Det gør han ikke. I stedet forklarer Rune Lykkeberg venstrefløjsoppositionen og højrefløjsoppositionen. De to politiske strømninger, som er bredt tilstede i de vestlige lande, er modstand imod den udvikling, at meget af samfundenes økonomiske regulering er blevet fjernet fra demokratisk valgte politiske fora og over i et netværk af centralbanker. Samtidigt har den politiske liberalisme med flygtningekonventioner og tilslutning til internationale sammenslutninger lande gjort meget af debatten om migration til delvis illegitim i og med, at disse spørgsmål jo allerede er afklaret i konventionstekster.

Den ny opposition mod den politiske konsensusliberalisme er i Rune Lykkebergs optik et udtryk for, at borgerne i de vestlige samfund er blevet demokrater helt ind i hjertekulen.

Og jeg lægger hermed til, at jeg er rørende enig, for mine egne synspunkter flugter nogenlunde med Jeremy Corbyns, Bernie Sanders’ og det, man kunne kalde venstrefløjsoppositionen, i kampen mod syntesen af politisk liberalisme og økonomisk deregulering.

Samtidig fornemmer man, at Rune Lykkeberg er urolig for, at det hele ender med opløsning af vesten som værdifællesskab og som et net af stærke institutioner. For der er et par problemfelter, som for Lykkeberg kræver Vestens opmærksomhed. For det første er der den økologiske krise eller klimakrisen. Der må ifølge Lykkeberg findes globale løsninger, hvis verden skal bestå. Og de løsninger kan vistnok kun findes i forpligtende demokratier. Samtidig er der de andre. Udenfor Vesten findes der masser af mennesker, der står uden for Vesten, og som kan se på vore samfund, som man kigger ind på en fest, man ikke er inviteret med til. Mange af disse mennesker udenfor hungrer efter et liv som det vestlige med tryghed, velstand og retsstatsmæssig stabilitet. Samtidig maner Lykkeberg til forsigtighed med en betragtning, der tiltaler et realistisk luthersk hjerte. Rune Lykkeberg skriver, at enhver kamp for større politisk lighed også medfører en eller anden grad af ulighed.

Vesten Mod Vesten er en pessimistisk bog. De vestlige værdier og den vestlige verdens institutioner er udfordrede, alt imens verden står over for en gigantisk økologisk krise. Vesten Mod Vesten er en bog fuld af håb. Borgerne i de vestlige lande er mere demokratisk sindede end nogensinde, og det er der brug for. I sidste ende, i Lykkebergs konklussion, er demokratier bedre til at træffe forpligtende beslutninger end diktaturstater. Diktatorer har i sidste ende kun deres legitimitet fra ydre fjender eller fra befolkningens velstandsfremgang. Rune Lykkeberg mener at vide, at diktatorer altid har været hunderædde for deres egne befolkninger. Vestlige samfund er vestlige, fordi det i sidste ende altid er til debat, hvordan samfundet skal indrettes.

I bogen er der rigtigt mange analyser af bøger, tv-serier og film. Nogen gange skal man lige trække vejret, inden Lykkeberg springer videre til den næste. Alt i alt er jeg dog virkeligt glad for at have læst Vesten Mod Vesten, og medgiver den mine bedste anbefalinger. Læs den! For at forstå din tid, dit samfund og din civilisation.

Og nu vil jeg videre. Jeg er gået i gang med bind 1 i Virginie Despentes romantrilogi om Vernon Subutex. Det er en af de mange bøger, Rune Lykkeberg har læst.

Rune Lykkeberg er født i 1974.

MINE DRØMMES EUROPA

Mine drømmes flag for
EUROPAS FORENEDE STATER

¨

Jeg drømmer et Europas Forenede Stater med et flag, der har tre vandrette felter. Øverst et blåt. I midten et hvidt, og det nederste felt er grønt.

 

Det øverste felt, der er blåt, står for havet omkring Europa og for de floder, som løber igennem Europa. Det hvide felt i midten står for de tanker, der altid har spillet en rolle i Europas historie. Yderst til venstre i det hvide felt skal der være et kors for kristendommen. Yderst i det hvide felts højre side skal der være en fakkel eller måske en sol som symbol på de europæiske oplysningstanker. I midten af det hvide felt skal den figur, man får, hvis man tegner en lige streg fra Athen til Jerusalem til Rom til Wittenberg til London og til Paris, være. Det nederste felt skal være grønt for den natur, som Europa er så rig på.

 

Mine drømmes Europa har et Senat med 10 repræsentanter for hver europæisk stat. Derudover er der et repræsentanthus, hvor alle stater har et antal af repræsentanter, der svarer til hver enkelt stats indbyggere. Hver lov skal vedtages af begge kamre. Mine drømmes Europa har et føderalt retssystem med underretter, appelretter og højesteret. Samme retssystem har alle medlemsstaterne, og der er både på statsniveau og føderalt niveau en stærk adskillelse og balance mellem regeringsførelsens tre magter. Mine drømmes Europa har i øvrigt en præsident og en føderal forfatning med alle de mest grundlæggende bestemmelser for et europæisk demokratisk retssamfund. Derudover er der en midlertidig føderal forfatning, som skal genforhandles hver tiende eller tyvende år. Denne midlertidige føderale forfatning fordeler magten mellem Europas føderale lag, Europas delstater, og så de lokale lag med amter, læn og kommuner. På ethvert niveau af den europæiske regeringsførelse skal det sikres, at borgerne har mulighed for at ændre de love og regler, borgerne er forpligtede på at overholde.

 

Jeg drømmer om et retsstatsligt demokratisk Europas Forenede Stater. You may call me a dreamer, and maybe I,m the only one.

Fred og alt godt!

THE CHILDREN OF LIGHT AND THE CHILDREN OF DARKNESS anmeldelse

Reinhold Niebuhr skrev The Children of Light and the Children of Darkness i 1944. I bogen er han da også tydeligt bevæget af den igangværende verdenskrig. Niebuhr mener, at demokratiets traditionelle forsvarer lider af en alt for stor tro på fornuften, mens de, der ønsker at nedbryde demokratiet har en mere kynisk og nøgtern forståelse af mennesket. I bogen kaldes demokratiets forsvarer for lysets børn, mens demokratiets modstander er mørkets børn.

Liberalismen og marxismen hører begge, ifølge Niebuhr i 1944, til lysets børn. Samtidigt anklages begge ideologiers følgere for en for stor tro på fornuften. Liberalisterne lider af den antagelse, at når bare det formelle er på plads med grundlov og rettigheder, så kommer demokratiet og retfærdigheden af sig selv. Denne antagelse er hamrende naiv, mener Reinhold Niebuhr, ligesom marxisterne er blåøjede, når de regner med, at fornuften kan regne sig frem til det perfekte samfund uden klassemodsætninger.

Reinhold Niebuhr er pessimist på vegne af fornuften. Der findes simpelthen ikke blandt menneskenes børn den religion, den ideologi, det parti, den gruppe eller det kirkesamfund, hvor synden ikke forurener sandheden og fornuften. Derfor er det vigtigste ved demokrati magtkritikken og indramningen af magten i ord og i samfundsindretning. Reinhold Niebuhr er som sagt pessimist i sit menneskesyn, men han er også idealist. Målet for ham er et verdenssamfund, hvor alle mennesker behandles retfærdigt og lever i fred med hinanden. Men Niebuhr ved, at vejen derhen går over mange mange års konflikt og magtkampe. Han ved også, at nationalstaten kun kan afløses af overnationale fora under indtrykket af kollektive frygtelige oplevelser.

Reinhold Niebuhr var teolog og som sådan tydelig barn af en luthersk pessimisme. Politisk set skiftede han ofte grundstandpunkt. I sin ungdom var han liberal. Senere blev han socialist, og under Anden Verdenskrig blev Niebuhr medlem af USAs demokratiske parti. Organiseret her gik han efter krigen ind for USAs engagement i den kolde krig, og siden blev han modstander af både det våbenindustrielle kompleks og vietnamkrigen.



Alt i alt er det en stor oplevelse at læse The Children of Light and The Children of Darkness. Det er nogle gange ved at give een åndenød at læse, hvor godt Niebuhrs betragtninger passer til verden af i dag. Samtidig er bogen svær at læse. Lixtallet og antallet af ukendte engelske ord er højt. Ofte må man læse et afsnit mere end en gang for at forstå det. Og stadigvæk. Jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår Niebuhrs synspunkter i alle deres rige og lærde nuancer. Bogen står i skrivende stund (maj 2018) til 12 britiske pund på Amazon UK.

Reinhold Niebuhr 1892 - 1971: Amerikansk teolog, præst og

politisk filosof