JEG ER IKKE I KRIG

1. JEG ER IKKE I KRIG MED ISLAM:
Jeg er slet IKKE i krig med muslimer, og jeg er IKKE i krig med islam. Men jeg er med i et skænderi med islam, som er en religion med et universelt sigte, om visse reaktionære og fascistoide tendenser, som jeg mener at kunne spore hos visse muslimer og i visse afsnit af autoritative muslimske tekster.

2. OPLYSNINGSFILOSOFIERNER IKKE I KRIG MED MIG:
Oplysningsfilosofierne er IKKE i krig med mig og IKKE i krig med kristendommen, som er en religion med et universelt sigte, men oplysningsfilosofien har igennem 200 - 300 år haft et skænderi med visse reaktionære træk ved kristendommen, og det skænderi er jeg glad for, for det har givet min egen lille kirke et andet syn på kvinder og homoseksuelle, end vi havde for 200 år siden.

3. JEG ER IKKE I KRIG MED OPLYSNINGSFILOSOFIERNE:
Jeg er IKKE i krig med verdens oplysningsfilosofier, men jeg er med i et stændigt skænderi med disse filosofier, hvis kritik og analyse har givet verden en masse godt, men som også har ledt til totalitære ideologier, som har haft universelle verdensforståelser, og som vel i verdenshistorien er ansvarlige for flere drab på mennesker end islam og kristendommen tilsammen.

KÆRLIGHED TIL AFTENLANDET

_{Jeg er vesterlænding, før jeg er dansker.}

<sub>Jeg er vesterlænding, før jeg er verdensborger.

Jeg elsker Danmark, men mine værdier er mere vesterlandske end danske, thi min religion er mig formidlet igennem Romerriget og Tyskland. Mine tankemønstre er en mosaik af kristne, græske, romerske, kontinentaleuropæiske og angelsaksiske ideer.

Alle mennesker i verden er lige meget værd, men min verdenstolkning stammer fra Aftenlandet, og jeg føler mig meget mere hjemme i Rom, Hannover eller USA, end jeg gør i Kina. Og jeg føler et lige så stort slægtskab med en mand i Hamburg som med en kvinde fra Assens.

Jeg er en vesterlænding, der ikke håber, at mine tankers fædreland nogensinde bliver samlet, for Aftenlandet trives bedst som et velordnet anarki. Eksistensen i Vesten er en eksistens i et samfundsmæssigt organisk rod, som tilbyder mennesket en væren til på en knivsæg midt imellem frihed og tryghed, individualitet og fællesskab, organisation og kaos, lydighed og kritik, sandhed og pragmatik.

Det mindste af Aftenlandet og Vesten er geografien. Det meste er tre årtusinders rodede samling og samlinger af vægtige ord og vigtige værker, der tilsammen gør, at en ægte vesterlænding ikke bare kan sige: herfra min verden går, men tillige må sige: derfra min verden går og der og der og der, mens der peges på jødiske profeter, græske filosoffer, tyske kirkestormere og tænkere fra Frankrig, Storbritanien, Königsberg og USA.</sub>