JAN HUS af Peter Tudvad

ANMELDELSE

Enhver præst, menighedsrådsmedlem og kristendomsinteresseret, der ikke har læst Peter Tudvads bog, ’Jan Hus – kirke, korstog og kætteri’ inden den 1. marts 2019, bør skamme sig.

 

Hold kæft en god og rig bog!

 

Den 6. juli 1415 blev Jan Hus brændt på bålet i Konstanz. Her begynder Peter Tudvads bog om den tjekkiske teolog, reformator og nationalhelt, som tillige blev fordømt som kætter, men som også blev inspirationskilde for mange af de tankestrømme, der har påvirket protestantisk kristendom helt indtil vor tid.

 

Her på følger en grundig optakt til kætterbålet i Konstanz. Peter Tudvad redegør for, at Jan Hus blev inspireret af Oxfordteologen, John Wycliff til sin protest mod korruption og forskellige måder, den katolske kirke var kirke på, da middelalderen gik på held. Vi kommer ind i de komplicerede handlingsforløb op til den store niddingsdåd, der var det frie lejde, under hvilket Jan Hus blev lokket til den katolske kirkes koncil i Konstanz. Her blev han på trods af løftet om frit lejde arresteret, tortureret og brændt på bålet som kætter.

 

Efter mordet på Jan Hus blev Böhmen nærmest et husitisk rige, der modigt og dygtigt forsvarede sig mod en række pavelige korstog, som fortsatte indtil der blev sluttet en slags fred i 1430’erne. I de følgende årtier blev de første pacifistiske brødremenigheder dannet, og efterhånden bevæger bogen sig mod en af dens mest spændende afsnit. Nemlig afsnittet om Martin Luthers protester mod dagligdag og sædvane i den daværende pavelige kirke.  Martin Luthers protester er på lange stræk de samme som Jan Hus’ protester 110 år før. Hus og Luther har begge hævdet Sola Scriptura (Skriften Alene) princippet imod den katolske kirkes brug af traditionen. Hus og Luther er begge voldsomt indigneret over afladshandelen, og de kræver altergangen afviklet, så lægfolket både får brødet og vinen. Her kunne kirkegængere, der ikke var præster, i 1400 og 1500 tallet kun få nadver i brødets skikkelse. Den bøhmiske og den tyske reformator er i hvert sit århundrede også begge optaget af den fundamentale ligeværdighed overfor Gud mellem alle kristne, uanset om disse var præster eller ej.

 

Forskellene mellem Jan Hus og Martin Luther var, at Jan Hus mente, kravet om cølibat for præster var uomgængeligt i modsætning til Luther. En anden forskel var, at Luther på grund af sin bevidsthed om syndens store magt i mennesket fokuserede mest på den rette lære. Handlingerne og det levede liv ville alligevel altid blive korrumperet. I modsætning hertil mente Jan Hus, at man kunne kræve, at den kristne lære skulle afspejle sig i de kristnes måde at leve på.

 

I den lutherske reformations fortælling om sig selv blev Jan Hus og hans reformatoriske efterfølgere i Bøhmen nærmest et præludium til det egentlige. Nemlig Luther selv og hans brud med pavens kirke. Nogen husitter bevægede sig da også ind under den lutherske paraply, mens andre nærmede sig calvinisterne. Med trediveårskrigen og Den Westfalske Fred i 1648 blev Jan Hus’ efterfølgere nærmest trængt ud af Bøhmen. Nogle enkelte holdt fast i undergrundsgudstjenester, mens de menigheder, der kaldte sig brødremenigheder fandt asyl i nabolandende. Her gav de inspiration til den pietisme, som kom til at betyde så meget for dansk kristendom.

 

I det tyvende århundrede var Dietrich Bonhoeffer og Karl Barth inspireret af brødremenighedernes kristendom og deres hævdelse af sammenhængen mellem kristendommens teologi og de kristnes levede liv. I Danmark fik brødremenighederne en vis indflydelse på Søren Kierkegaard, der som barn har været med sin far til bønnemøder præget af brødremenighedernes kristendom. I 1700 inviterede Christian VI i øvrigt brødrene til Sønderjylland, hvor de grundlagde Christiansfeld.

 

Fra 1700 tallet og fremefter er fortællingen om Jan Hus’ åndelige efterfølgere i Bøhmen lidt trist. Den tjekkiske historie om Jan Hus kommer efterhånden til at spille en mindre religiøs rolle og mere og mere en national rolle for tjekkernes kamp for af blive uafhængige af Det Tysk Romerske Rige og senere af Østrig Ungarn. Det kommunistiske styre vinklede fortællingen om Jan Hus meget skarpt, så Jan Hus blev en socialrevolutionær helt. I dag er der få medlemmer af den husitiske kirke i Tjekkiet, mens de husitiske brødremenigheder fra deres eksil som sagt har haft stor indflydelse verden over.

 

Alt i alt er jeg meget glad for at have læst Peter Tudvads bog om Jan Hus. Peter Tudvad skriver smukt. Tudvad gør et stort arbejde for at transkribere de bøhmiske eller tjekkiske navne, så de findes i bogen på både tjekkisk og tysk. Det hæmmer nogen gange læsningen en lille smule.

 

Dog står det fast. ’Jan Hus – kirke, korstog og kristendom’ er en rigtig rigtig god bog, du bør læse. Den kan købes på Saxos netboghandel til 239 kroner og 95 øre. Man kan også gøre som jeg og låne den på det lokale folkebibliotek. Jeg måtte dog være i reservationskø til bogen, så det tog mig fem uger, før jeg kunne hente den på biblioteket.