1984 af George Orwell

ANMELDELSE

Det er lidt sjovt at læse en fremtidsvision om 1984, der er skrevet i 1948, når man selv står i 2018.

I George Orwells dystopi om fremtiden, viser han, hvordan det totalitære styre er teknologisk hyperavanceret ved at lade det bruge hydraulisk rørpost og tv-skærme, der både kan sende og modtage. Her i 2018 er det svært at lade være med at trække på smilebåndet. I dag ved vi jo til forskel fra George Orwell, at den hydrauliske rørpost led sit endeligt i et kaos af bøvl og sammenbrud for et halvt århundrede siden. Her i Danmark kan man passende lade sig underholde af historien om de første år af Herlev Hospitals eksistens.

Ellers er der ikke meget at grine ad i 1984. Winston Smith henslæber sit liv i et trøstesløst totalitært samfund. Han er funktionær og partimedlem og som sådan bliver han konstant overvåget. Som en oase, det er uendeligt svært at nå til, indleder Winston Smith en affære med Julia. Det er som sagt virkeligt vanskeligt, men de to oplever sammen den erotik, der ellers er forbudt. Og så konspirerer de imod det styre, som de inderst inde i al hemmelighed begge to hader.

Selvfølgeligt bliver Julia og Winston afsløret. Og her følger, efter min mening, bogens mest spændende afsnit. Efterhånden som partiets torturbødler bryder Winston Smith ned, når man ind til partiets formål. Dets eksistensberettigelse.

Partiet har, skønt socialistisk af navn, ingen ideologi. Partiets formål er magt. Magten for magtens egen skyld. Historien skal passe ind i partiets nuværende doktriner. Fornuften må ikke tilsige mennesket en opfattelse, som er i modstrid med partiets opfattelser. Partiet er Gud, og ”Gud er magt”, som Orwell lader Winston Smiths torturbøddel sige.

Først er fremmest er 1984 George Orwells advarsel til nutiden om faren ved totalitarisme. I 1948 var stalinismen nutid, og nazismen var nær fortid. George Orwells budskab synes at være, at bag ved en ”skøn ideologi” lurer et frygteligt totalitært samfund. Derfor må alle kampe for den underklasse, som Orwell som labourmand har stor sympati for, foregå inden for ytringsfrihedens og pluralismens rammer.

I 1984 er partiet ledet af Store Broder. I slutningen af bogen såes der tvivl om, hvorvidt Store Broder virkeligt findes. Der gives ikke noget svar på dette spørgsmål. Måske er Store Broder bare partiets samlingspunkt. Måske er Store Broder en slags Gud. I hvert fald er det en synd at påstå, at Store Broder ikke vil leve evigt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om George Orwell har skrevet 1984 som en slags kritik af totalitær politik, javel. Men måske er 1984 også en kritik af alle slags monistiske tanker også monoteistisk religion. Måske mener Orwell måske ikke, at alle tankesystemer, ideologier eller religioner, der vil stå alene med en virkelighedsbeskrivelse er totalitære. Måske; Måske ikke ville George Orwell være enig med Reinhold Niebuhr i det synspunkt, at grupper af mennesker i nationer, partier eller klasser kun kan tænke egennyttigt og ondt, mens godhed og altruisme her på vor jord kun forefindes hos individer.

Alt i alt er 1984 en god bog, jeg var glad for at læse. Ind i mellem er den tung, og den er fra først til sidst grundtrist. Men den vækker ens tanker. Derfor er 1984 en bog, du helt klart bør læse.

George Orwell levede fra 1903 til 1950