LIVET ER ET RODET KØKKEN

Livet er et køkken, man kan gå ind i. Det roder.

En gryde blev forladt, mens kødsovsen kogte, og nu er der så sovs ud på kogepladerne. Der er snavsede tallerkener på spisebordet, og så er der en bradepande på køkkenbordet. Måske var én i gang med at lave en kage.

Livet er et køkken, man kan gå ind i. Det roder.

Den tyske filosof, Martin Heidegger, sagde en gang, at vi mennesker lever for at, for at, for at, og så dør vi. Jeg går i skole for at gå på teknisk skole og blive tømrer, for at jeg kan få et arbejde, for at jeg kan købe et hus, for at min familie kan få et sted at bo, for at mine børn kan blive voksne, for at jeg kan blive bedstefar, for at mine børnebørn kan gøre mig til oldefar, for at…

Et sted midt i denne ”for at kæde” dør jeg. Døden kommer på tværs, og det mindes vi om her om efteråret. Lige da vi var vant til aftensmad på terrassen, så kommer efteråret med kortere dage. Vi er på vej derhen til, hvor bladene falder af, og efterhånden er det kun lyst til klokken halv fire. Og sådan er det også med livet.

En dag skal jeg dø midt i det hele, og hvad er meningen med det?

Måske er meningen kærlighed. Det kan godt være, det roder i køkkenet, men måske kan jeg lave kødsovsen færdig og sætte kagen i ovnen, så måltidet kan stå lidt mere klart til den næste, der kommer.

Livet er et køkken, man kan gå ind i. Det roder, men pyt med det! Bare der dufter af kærlighed.