søndag den 11. marts 2018

KÆRLIGHED TIL AFTENLANDET



Jeg er vesterlænding, før jeg er dansker.
Jeg er vesterlænding, før jeg er verdensborger.

Jeg elsker Danmark, men mine værdier er mere vesterlandske end danske, thi min religion er mig formidlet igennem Romerriget og Tyskland. Mine tankemønstre er en mosaik af kristne, græske, romerske, kontinentaleuropæiske og angelsaksiske ideer.

Alle mennesker i verden er lige meget værd, men min verdenstolkning stammer fra Aftenlandet, og jeg føler mig meget mere hjemme i Rom, Hannover eller USA, end jeg gør i Kina. Og jeg føler et lige så stort slægtskab med en mand i Hamburg som med en kvinde fra Assens.

Jeg er en vesterlænding, der ikke håber, at mine tankers fædreland nogensinde bliver samlet, for Aftenlandet trives bedst som et velordnet anarki. Eksistensen i Vesten er en eksistens i et samfundsmæssigt organisk rod, som tilbyder mennesket en væren til på en knivsæg midt imellem frihed og tryghed, individualitet og fællesskab, organisation og kaos, lydighed og kritik, sandhed og pragmatik.

Det mindste af Aftenlandet og Vesten er geografien. Det meste er tre årtusinders rodede samling og samlinger af vægtige ord og vigtige værker, der tilsammen gør, at en ægte vesterlænding ikke bare kan sige: herfra min verden går, men tillige må sige: derfra min verden går og der og der og der, mens der peges på jødiske profeter, græske filosoffer, tyske kirkestormere og tænkere fra Frankrig, Storbritanien, Königsberg og USA.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar