DET GÅR IKKE OP

Hvad tilhører os?
En frakke, lidt mønter, en ligning, der aldrig går op.

Søren Ulrik Thomsen i digtsamlingen Hjemfalden (brudstykke af digtet ”På en kirkegård”)

Jeg tænker, at jeg som menneske har en stærk trang til at få tingene til at gå op. Måske kan man sige, at jeg forsøger at fortælle min egen historie, så den bliver pæn, lykkelig og fuldendt som en ligning, der går op.

Men når alt kommer til alt, går det ikke op. Der er altid noget, der mangler.

Og til sidst; hvad ejer jeg så? En frakke, lidt mønter og så mit liv, som denne ligning, der aldrig gik op.

Måske er det godt, at det er sådan. Måske er det godt, hvis jeg ved, at det er sådan.

Hvis mit liv er en ligning, som alligevel aldrig går op, så er jeg befriet fra at regne på, hvor god en fortælling min tilværelse var. Dette giver en indre frihed til at handle, så godt jeg kan, i min familie, mit lokalsamfund, mit land og min verden.

Hvis mit liv er en ligning, der aldrig går op og aldrig skal gå op, så er jeg en tjener.

Alt efter temperament tjener jeg da samfundet, familien, Gud, kunsten eller noget helt fjerde.

Det vigtige er, at jeg tjener uden tanke på, at min egen ligning eller fortælling skal gå op. For min egen fortælling er ikke andet, end den frakke og de mønter, jeg alligevel skal aflevere til sidst.

Gik ligningen op? Nej den stemmer ikke og kun, hvis du hjalp mig, sluttede det hæderligt.

Du hjalp mig, og derfor er disse ord her som strittende stumper ud af den ufuldendte ligning.

Tak for hjælpen!