Muslimer og nadverbordet

Muslimer og nadverbordet

af

Peder Kjærsgaard Roulund

Jeg mener ikke, at jeg som præst har ret til at afvise en muslim ved nadverbordet, for jeg deler hendes mangel på værdighed til at være i en situation, hvor Gud rækker os sig selv. Ydermere har jeg ikke ret til at afvise mit muslimske medmenneske ved nadverbordet, for hun deler min værdighed til at være et menneske, der også lukkes ind i Guds velsignede fællesskab.
Muslimen, hvem end hun er, og jeg er lige overfor Gud, uagtet at jeg både er døbt og ansat i en organisation, der forkynder budskabet om, at den almægtige Gud blev et afmægtigt menneske i Jesus Kristus.
Det chokerende ved beretningerne om Jesus Kristus er, at de fortæller, at de umælende og de urene lukkes ind i Guds velsignede fællesskab på trods af opfattelsen hos de kyndige i det ene eller det andet trossystem.1
Og når vi kommer til nadverens indstiftelse skærtorsdag, så er det på tide at blive chokeret igen. For her indstiftede Jesus nadveren og rakte med brødet og vinen sit hellige
1 Se Markusevangeliet kap. 2 vers 13 – 17 og Markusevangeliet kapitel 10 vers 13 - 16
legeme og blod til forræderen Judas, fornægteren Peter og tvivleren Thomas. Her er kirkens fremmeste og første teologer dem, som på en gang er nogle uværdige bæster samtidigt med, at de er værdige nok til at være med i fællesskabet med Jesus Kristus.
Som jeg ser det, er alle os, der har viden om kristendommen, på lige fod med dem, som ikke ved en klap om Faderen, Sønnen eller Helligånden.

Alle mennesker er lige uværdige til at modtage Gud, og alle mennesker er lige værdige til at blive lukket ind i Guds velsignede fællesskab. Derfor er det simpelthen i modstrid med evangeliets inderste væsen at afvise muslimer eller nogen andre ved nadverbordet.