Sikke en fest; kumpan!

En af de mest kiksede fester jeg har været med til var min egen 20 års fødselsdagsfest for længe siden.

Jeg havde kun købt chips til mine gæster, og så havde jeg sørget for, at de selv tog drikkevarer med.

Jeg husker, at de første tog afsted igen klokken 19.30. De havde troet, at jeg havde købt mad til dem og skulle nu ud for at finde noget aftensmad, ”også kommer vi tilbage lidt senere”, sagde de.

Men de kom aldrig.

Klokken 22.00 gik de sidste af mine gæster med en undskyldning om, at vi nok sås nede i byen.

Det gjorde vi bare ikke. Klokken 23.45 gik jeg i seng og der i min seng, slog det mig, at min fest var blevet så dårlig, fordi jeg ikke havde ordentlig mad til mine gæster.

”Din Kumpan!” siger vi nogle gange til banditter og slyngler. Ordet kumpan kommer faktisk af, at nogen spiser brød sammen. ”Kum” betyder et eller andet med fællesskab. ”Pan” betyder her noget med brød. Nogle kumpaner er altså nogen, der har et fællesskab om et brød.

De er nogle kumpaner! De er nogle slyngler!

Sådan kan man vel godt tillade sig at tale om narkohandlere og landsforrædere. De toldere, som Jesus ofte sad til bords med, kunne man faktisk godt sige var en krydsning mellem narkohandlere og landsforrædere.

Tolderne fik fællesskab med hinanden ved at spise brød sammen, og Jesus blev en af deres kumpaner ved at spise brød sammen med dem.

Jesus spiste brød med tolderne. Jesus spiser brød med dig og mig.

Han serverer for os, og dermed bliver det en god fest.

Min fest kiksede, fordi der ikke var mad til mig og mine kumpaner. Jesu fest er altid en god fest, og han kommer med maden, så der ikke længere er forskel på toldere, syndere og dig og mig. Den eneste forskel er på ham, der kommer med brødet og vi, der deler det ved hans fest.