Jorden tro!

 

Når jeg går ud af min dør, sker det, at jeg møder min nabo, Mustafa.

Mustafa og mig får en hyggelig sludder om løst og fast og om, hvordan det går.

Det går godt, for Mustafa er begyndt på et kursus, og han håber sådan, at han af den vej kan få det arbejde, han har manglet, siden hans virksomhed gik ned for et år siden.

Med mig går det også godt, for jeg er jo præst ved Alderslyst Kirke, og det kan jeg godt lide. Det er en arbejdsplads med masser af søde mennesker.

Jeg går videre, og på min vej taler jeg også med Bente. Bente er lidt nervøs, for hun skal snart have en ny hofte, og hun kan ikke rigtig lide tanken om operation.

Så er jeg ved at nå  over til Mehdad på pizzariaet, hvor jeg har bestilt to durum ruller med fallafler og to ekstra falafler.

Og nu går jeg hjem. På vejen hilser jeg pænt på Hans og Tove, og så skynder jeg mig ellers hjem, så min familie kan få aftensmad.

Mange kristne mennesker har tænkt længe over, hvordan den rigtige kristne politik ser ud.

Jeg ved ikke, om der nogensinde er kommet et godt svar, men mit svar er ”jorden tro”.

Her fra min plet jord går jeg ud af døren hver morgen og møder Mustafa, Mehdad, Bente, Hans og Tove, og vi har alle sammen konkrete glæder og sorger.

Nogle af problemerne kan vi løse ved at tale sammen. Hold da op, hvor ville det være fint, hvis jeg kunne skaffe Mustafa et arbejde. Og det kunne være fint, hvis jeg kunne tage forbi Bente og snakke med hende efter hendes operation.

Andre af problemerne skal vi have hjælp med af det store samfund for at finde ud af.

Uanset hvad, findes der ikke en opskrift på kristen politik, men kristen politik er næstekærlige ad hoc løsninger for Mustafa, Bente og alle os andre.