tirsdag den 2. januar 2018

GÆLD



Hundredekronersedlen, femkronermønten og alle de andre rede penge, vi går rundt med, udgør fem eller seks procent af alle de penge, som bruges i Danmark. Resten af pengene er på vores dankort og i vores netbanker, og vi ser dem kun som tal og posteringer på pc’eren eller på vores smartphone. Pengene er i alt vores elektronik.

Og pengene bliver til ved, at bankerne låner pengene ud til dig og mig, som køber huse, biler og andre varer for pengene, som på den måde rejser rundt og på et tidspunkt lander på lønkontoen hos os.

Samfundsøkonomien i dag bygger altså på gæld, og det kan man mene mange ting om, og det skal jeg ikke trætte dig med her. Blot skal jeg konstatere, at gælden fylder i vores pengesystem på en meget mere grundlæggende måde, end vi til hverdag går rundt og tror.

Men faktisk er det vel også sådan, at gælden fylder i forholdene mellem vore medmennesker og enhver af os.

Man får ikke en bajer, uden at gi’ en tilbage. Du skylder mig en tjeneste. Jeg kommer til Tante Odas fødselsdag, for det synes jeg, jeg skylder hende.

I forhold til vore medmennesker er der så at sige også valuta på spil. Måske er det derfor, at vi er mange mennesker, som har svært ved at bede om en tjeneste, for så kommer man jo til at skylde. Det, man skylder, skal betales tilbage før eller siden.

Og hvis jeg så kommer til at pådrage andre mennesker skade eller smerte, så har jeg en skyld, der skal betales tilbage ved angeren eller erstatningen eller begge dele.

Lige nu hvor jeg skriver det, du læser, kan jeg ikke lade være med at tænke, at du tænker, at vi nu skal der hen, hvor mennesket har en stor skyld, som Jesus betaler på korset, og ja tanken er nærliggende.

Men jeg vil egentlig et andet sted hen. For ja! Sandt er det. Mennesker står i gæld pengemæssigt, eksistentielt og på andre måder, som jeg ikke lige kan regne ud nu.

Men når vi kigger på historierne om Jesus, ser det ud som om, at mennesker får en uudtømmelig konto af goodwill, når de møder Vor Herre.

De kan komme til ham som eksistentielle bankerotter. Men hos Jesus er der en ny begyndelse. Gælden bliver eftergivet. Tænk bare på Johannesevangeliets kvinde, som egentligt skulle stenes men får et nyt liv i frihed. Eller hvad med Zakæus, som var så hadet, at han blev mobbet op i et træ, hvorfra han så oplevede, at Jesus inviterede sig selv hjem til middag hos ham.

Gælden, skylden og det at skylde er et uomgængeligt vilkår for os mennesker, men i Jesus er der kærlighed nok til, at mennesker kan leve resten af måneden, ja resten af livet uanset hvor lidt, der er på bankens og eksistensens konti.

Og ja! Jesus bliver en gang i mellem vred. Jesus bliver vred på dem, der er så sikre på, at de har så meget plus på alle deres livs konti, at mennesker og selv Gud har uendelig meget gæld til dem.

Forlad os vor skyld. Giv os en ny begyndelse i visheden om, at vi er afhængige af hende ved siden af os og af Gud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar