KONGENS FALD af Johannes V. Jensen

'

ANMELDELSE

Mikkel Thøgersen er en ung mand, som bliver smidt ud af Københavns Universitet, fordi han forsømmer sine teologistudier. Vi er i Kong Hans’ regeringstid i slutningen af 1400 tallet.

 

Den unge mand bliver soldat i kongens hær, og Mikkel Thøgersens liv kommer til løbe nogenlunde parallelt med Christian den Andens liv.

 

Det er som om, at Mikkel Thøgersen er på vrangsiden af sin egen eksistens. Han er led ved den, og han er sig helt bevidst om, at han er ond. Et sted i bogen er Mikkel lige ved at blive forligt med Gud og sit eget liv og på vej til at dø i salighed, men han bliver rask igen og bliver sit gamle jeg, som slår livet i stykker for dem, han er misundelig på.

 

I slutningen af livet bliver Mikkel oppasser på Sønderborg Slot for den afsatte Christian den Anden. Det er som om, de to er fælles om at have et smadret liv og en ødelagt skæbne ved den vold, som de har udøvet.

 

I denne bog synes det som om, at livet er meningsløst, og Kongens Fald har en del ansatser til tråde, der kan knyttes, men som ikke bliver det. Det gør ikke bogen dårlig. Tværtimod. Kongens Fald er en skildring af et menneskeliv mellem lidenskaber, kærlighed og lejlighedsvis godhed med et mørke, der hele tiden er ved siden af og til at snuble ned i. Kongens Fald skildrer et menneskeliv på vrangsiden meget sandt.

 

Sproget i Kongens Fald er fantastisk. Nogen gange må man læse en sætning et par gange for at få alle dens facetter med. Johannes V. Jensens billeder er også smukke. Et sted i bogen stikker en abe i et syn sine fingre i Mikkels øjne, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er forfatteren, der har læst Darwin, og som prøver at sige, at som arterne stræber efter den livsmåde, som sikrer dem de bedste muligheder for at overleve og for at videreføre slægten, således vælger Mikkel Thøgersen de livsmuligheder han kan, i stedet for at stræbe imod alle mulige idealer.

 

Kongens Fald er en bog uden et verdenssyn. Bogen bevæger sig mellem lys og mørke, lidenskab og had og så vold og konsekvens. På en måde er der masser af sex i Kongens Fald men alligevel ingen udførlige beskrivelser, og som sådan er bogen vel også et studie i, hvad man kunne tillade sig at skrive i 1901 uden at skrive det. Kongens Fald er ingen national roman. På et tidspunkt skriver Jensen, at med Christian den Anden ophørte Danmark med at være et land med en historie.

 

Jeg er ked af, at jeg er færdig med at læse Kongens Fald. Det er vel en af mit livs tyve bedste læseoplevelser, og jeg forstår udmærket, hvorfor den er blevet udnævnt til at være det 20. århundredes bedste danske roman. Kongens Fald får hermed min bedste anbefaling.

Johannes V. Jensen levede fra
1873 - 1950.