lørdag den 25. juli 2020

VERNON SUBUTEX-trilogien af Virginie Despentes







På en måde er Vernon Subutex skrevet til mig. For et lille år siden knækkede jeg sammen af stress på mit arbejde. Derefter droppede jeg ud af mit hidtidige erhverv og har brugt nogle måneder på dagpenge, og nu er jeg så rengøringsassistent og endnu mere vigtigt. Jeg er en mand i slutningen af fyrrene ligesom Vernon, og ligesom Vernon Subutex ved jeg ikke helt, hvad jeg skal med mit liv. I hvert fald ikke med mit arbejdsliv. Når det er sagt, så vil jeg lige sige, at Vernons letfældige omgang med sprut og stoffer ikke er noget, der tiltaler mig. Dertil er jeg nok for meget en kærnefamilie-mand.

 

Vernon Subutex er fra Paris. Han lever i din og min tid. Han var i sin ungdom rockmusiker, og senere blev han en forhandler af vinylplader. For nogle år siden måtte han dreje nøglen om i sin lille biks.

 

Bind 1 begynder der, hvor Vernon bliver sat ud af sin lejlighed uden en rød reje på lommen. Det eneste, han ejer, er en række gammeldags videobånd fra hans ven, rockmusikeren, Alex Bleach, der før sin død indtalte sit testamente på VHS-båndene. Med båndene drager Vernon Subutex ud i Paris, hvor han bor hos venner og bekendte. Det bliver en tur fra en briks i en lejlighed til den næste, og nogle gange får Vernon en elskerinde, og nogle gange går det frygteligt galt. Under det hele ligger rockmusikken, der skylles ned med masser af sprut og stoffer. Vernon Subutex er en blid mand, der slet ikke ved, at videobåndene med Alex Bleach’ testamente er efterstræbt, fordi flere mennesker i Paris’ mediemiljø ser chancen for at score kassen på den kendte rockmusikers sidste ord. Båndene med Alex Bleach’ testamente er imidlertid blevet givet i pant til en af Vernon Subutex’ veninder, så hun kan være sikker på, at Vernon kommer igen med den PC’er, han har lånt af hende.

 

Og med PC’eren lever Vernon Subutex sit liv som hjemløs. Indimellem er han DJ, og det er han så godt, at det er helt magisk, men Vernon er uhjælpeligt på vej mod bunden, og vi tager afsked med ham i Bind 1, der hvor Vernon Subutex ligger udenfor på en bænk syg af feber, mens en skare af journalister, privatdetektiver og mediefolk leder efter ham. Hvor er Vernon Subutex?

 

Og her det fantastiske ved trilogien, at bedst som man tror, at Virginie Despentes har skrevet en socialrealistisk trilogi om social deroute i den globale og digitale tidsalder, så går det op for én, at vel er bogen socialrealistisk, men den er også noget andet.

 

I bind 2 bliver Vernon Subutex en fortælling om et fællesskab, der samles om Vernons playlister og hans evner som DJ. I det fællesskab er der plads til alle mennesker. Fundamentalisten, café-latte-akademikeren, mennesker af alle køn og alle politiske overbevisninger.

 

Samtidigt viser det sig, at Alex Bleach’ testamente indeholder en grusom fortælling om, at Bleach’ exkæreste er blevet myrdet af en kendt parisisk filmproducent. Den myrdede kvinde var mor til en af subutex- fællesskabets medlemmer, en ung kvinde, som beslutter at hævne drabet på sin mor. Hun allierer sig med én af de andre unge kvinder omkring Vernon Subutex og sammen begår de et spektakulært overgreb på filmproducenten.

 

Hele vejen igennem Vernon Subutex skildres voldsomme overgreb med en realisme, som nogle gange under læsningen tog pusten fra undertegnede. Hævnangrebet på den klamme filmproducent er dog langt fra så ulækkert og voldsrealistisk som filmmandens egen hævn tilbage.

 

Cirklen af hævn på hævn kommer til at løbe igennem den anden halvdel af trilogien, der i bind 3 beskriver et angst Frankrig i efterdønningerne fra angrebet på Charlie Hebdo og massakren på spillestedet, Bataclan.

 

Til slut viser det sig, at gruppen omkring Vernon Subutex ikke bare er et fællesskab omkring Vernon og hans playlister. Det bliver igennem voldsomme begivenheder til en ny religion i et Europa, der synker ned i en menneskefjendsk, totalitær tidsalder.

 

Vernon Subutex  og Alex Bleach står som profeterne i en myte, der bæres frem af tvivlsomme bagmænd.

 

Og således er Vernon Subutex ikke bare fortællingen om en mands sociale rejse mod samfundets bund og det fællesskab, der skabes omkring denne mand og hans evner som DJ. Det er også fortællingen om skabelsen af en religion. Måske er Vernon Subutex en slags Jesus Kristus, og ved læsning af trilogiens slutning kommer man uvægerligt til at tænke på historien om tilblivelsen af kristendommen.

 

 Virginie Despentes er dystop. Vesten med Vestens frihedsidelaer står for fald. I de tre bøger er der ingen løsninger. Alle slags idealistiske udveje er utroværdige. Højrefløjen har fejlet. Venstrefløjen har fejlet, og det har den pragmatiske midte også med dens blindhed overfor konsekvenserne af digitaliseringen og globaliseringen. Og de traditionelle religioner, tror jeg, er endnu mere fjerne fra Virginie Despentes end traditionel politik.

 

Oven på læsningen af trilogien om Vernon Subutex, tror jeg, at Virginie Despentes ville sige, at der er en slags frelse i, at alle marginaliserede grupper kommer til at se hinanden som konkrete mennesker. Det sker, når fundamentalisten møder den lesbiske, og når café-latte-akademikeren møder den hjemløse i dansen til Vernon Subutex’ playlister. I det møde opstår der en slags spiritualitet.

 

Vernon Subutex er fortællingen om et menneskes besværlige men også lykkelige rejse mod sin egen undergang. Og så er det fortællingen om en messias. Til sidst fortæller den nye religion, at Vernon Subutex er opstået fra de døde, og vi hører også, at Subutex-kulten har bredt sig til hele verden efter nogle hundrede år i et askegråt forurenet og ødelagt Europa.

 

Endelig vil jeg sige, at Virginie Despentes er fantastisk til at beskrive sine mennesker med en empati, så man næsten tror, hun har været dem alle sammen. Og så er det ikke til at regne ud, hvor fortællingen går hen. Virginie Despentes er en stor forfatter. Måske kan man sige, at hun har levet et vildt liv. I halvfemserne ernærede hun sig som sexarbejder i Lyon, og hendes efternavn har hun taget efter det kvarter i Lyon, hvor de prostituerede holder til. I dag er Virginie Despentes en feministisk forfatter, og hun har en forkærlighed for dem på samfundets bund, og så er hun i øvrigt fortaler for rettigheder til sexarbejdere.

 

Vernons efternavn, Subutex er for resten kopieret fra et navn på et lægemiddel, som bruges til at behandle abstinenser hos mennesker, der er afhængige af heroin.

 

Jeg er som sagt i sorg over, at jeg er færdig med Vernon Subutex. Det var fantastisk læsning med brændstof til mange tanker. Vernon Subutex, bind 1, 2 og 3 er tre bøger, du skal læse.

Virginie Despentes er født i 1969.