Janina bor i et øde område, hvor hun ernærer sig ved at tilse sommerhuse for deres ejere, når det ikke er sommer. Mennesker begynder at dø, og Janina, som lægger horoskop, kan se, at stjernerne står sådan, så det passer med, at dyrene er begyndt tage hævn over menneskene.
Alt imens er
Janinas ven ved at oversætte Blake, og et af temaerne i det, som bliver oversat
til polsk er, at dyrene skal behandles med respekt.
Janina
skriver masser af breve til Politiet om, at det sandsynligvis er dyrene, som nu
tager hævn over de døde, der alle er jægere og krybskytter.
Ingen tror
Janina. Hun er på en måde i udkanten af samfundet, og hun bor da også i
udkanten af Polen tæt på den tjekkiske grænse. Denne del af Polen var før Anden
Verdenskrig Tyskland. Det tyske er i bogen en del af det fortrængte. Noget
andet fortrængt er Janinas mor og mormor. De kommer igen som genfærd.
Og så er der
dyrene, som er fortrængt fra den sfære, der berettiger noget som helst til
menneskers empati. Janina elsker naturen, planterne og dyrene, og hun hader
jægere. Hun er mærkelig, og der er ikke rigtigt nogen, der forstår hende, men
hun har dog fire hjertevenner, der har god kemi med hende.
Janina
tænker meget, og mange sider i, Kør Din Plov Over De Dødes Knogler, foregår
inde i Janinas hoved.
Naturen
fylder meget i bogen, og hele vejen igennem har man fornemmelsen af, at den
menneskelige civilisation står ved en eller anden grænse.
Jeg ved ikke
helt, hvad jeg skal mene om bogen. Jo! Det er fedt med naturen, der trænger sig
sådan på. Det er vel med klimakrisen og biodiversitetskrisen en fælles
kollektiv frygt, vi har i vores tid. Og så er der billederne. Kør Din Plov Over
De Dødes Knogler er rigt illustreret med smukke sort/hvide billeder, der sammen
med Blakes storslåede poesi giver en masse æstetiske oplevelser.
Men!
Jeg er nok
skræmt over Janinas holdning til naturen. Nemlig, at rådyr og biller og træer
er lige så meget værd som mennesker. Jeg tænker, at denne holdning fører til
foragt for mennesker, og det afsløres måske også i Kør Din Plov Over De Dødes
Knogler.
Dog kan jeg
godt lide Olga Totarczuks forkærlighed for det groteske. En død mand findes i
sine underbukser, kvalt i en rådyrknogle. Telefonerne går hele tiden på det
tjekkiske net, og lokalsamfundets alkoholiserede tandlæge river tænder ud under
åben himmel.
Kør Din Plov
Over De Dødes Knogler er på en gang et økologisk manifest, og så er det en
beskrivelse af sindstilstanden i Polen efter murens fald. Og så er det en
krimi. Hvem myrdede Store Fod og alle de andre?
Olga Totarczuk er født i 1962 og vandt for et par år siden nobelprisen i litteratur. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar