KRIGEN HAR IKKE ET KVINDELIGT ANSIGT af Svetlana Aleksijevitj

Hvad hvis et helt folk eller 200 millioner mennesker på én gang får kollektive traumer fra en katastrofe, der overgår dem alle sammen?

Man kan sige, at det er det, som den bog, jeg lige har læst, handler om. Bogen hedder ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, og den er skrevet af Svetlana Aleksijevitj. Eller rettere sagt! Hun har interwievet en masse kvinder, som var soldater i den røde hær under anden verdenskrig. Og så har hun redigeret det, kvinderne fortalte hende, og så er det hele sat sammen til denne bog, for hvilken Aleksijevitj fik Nobelprisen i litteratur i 2015. Hun begyndte at skrive sin bog i 1980’erne, og i begyndelsen er der et meget spændende afsnit om, hvordan den sovjetiske censur brokker sig over de ligefremme skildringer af krigens gru, der er i bogen.

Og der er virkeligt meget gru set gennem kvindelige snigskytters, sanitetssoldater, minerydderes og partisaners øjne. Den Røde Hær under Anden Verdenskrig var en grov maskine, der langt hen i krigen egentligt kun opererede med soldater, som var mænd. For eksempel var der ikke menustrationsbind til de kvindelige soldater, så de måtte klippe undertrøjer i stykker, hver gang de havde deres periode. De kvindelige soldater skulle også klippe håret, og således kom de på en eller måde til at ligne mænd mere end kvinder.

Noget af det, der står tilbage, efter at man er færdig med at læse ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, er beskrivelserne af, hvor sadistisk den tyske hær opførte sig over for de besatte folkeslag i det tidligere Sovjetunionen. Et sted beretter en kvinde om, hvordan hendes deling kom til en landsby, som var brændt ned og smadret. Og midt i brandtomterne og ruinerne, så denne soldat så et par røde barnesko. Mest voldsomt fremtræder fortællinger om de kvinder, der kæmpede sammen med partisanerne. Nogle gange er det så uhyggeligt og tragisk, at man næsten ikke kan bære at læse om det. For eksempel fortællingen om en kvindelig partisan, hvis deling skal forsøge at snige sig igennem de tyske linjer. Blandt partisanerne er der en mor, som helt af sig selv sænker sit spæde barn ned og drukner det i noget sumpvand, så babygråd ikke skal afsløre partisanernes deling over for de tyske soldater.

’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’ er for det meste meget patriotisk. Mange af kvinderne fortæller om, hvordan de løj sig ældre eller snød hvervekontorene for at komme ud at kæmpe for Sovjetunionen i den store fædrelandskrig. Men Aleksijevitj berører også, at der i for eksempel i Ukraine var væbnet modstand mod Stalin. Man kommer også inden om, at Stalins udrensninger i 30’erne var et slags præludium til Sovjetunionens skæbne i anden verdenskrig. En af bogens grumme beretninger er den om tyske kvinder, der blev massevoldtaget af mandlige soldater fra den røde hær.

Nogle helt særlige fortællinger i ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’ er de fortællinger, der handler om kærlighed og sex i den røde hær. Mange så efter krigen skævt til de kvinder, der havde været soldater under krigen. De blev anset for at have haft sex med mange af de soldatermænd, som havde koner der hjemme. Et par steder i bogen fortæller soldaterkonerne Aleksijevitj om kvindelige soldater som særligt sårbare i den røde hærs delinger, som bestod af mænd, der kun sjældent var i kontakt med kvinder.

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt er en grum og rå bog. Når man har læst den, forstår man, hvordan anden verdenskrig er et kollektivt traume i Rusland og i det tidligere Sovjetunionen. Man forstår lidt om, hvordan det er at være kvinde i en militær atmosfære af brovtende maskulinitet.

Svetlana Aleksijevitj’ bog, ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” er en bog, du skal læse, fordi anden verdenskrig var så væmmelig en oplevelse i menneskehedens historie, at denne krig skal huskes som en erfaring af, hvor hæslig menneskeslægten kan opføre sig. Og ja! Så skal du læse bogen for dens nuancerede beskrivelser af kvinder, der var soldater i den røde hær under anden verdenskrig. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt får mine bedste anbefalinger.

Svetlana Aleksijevitj
blev født i 1948