ANMELDELSE
Da jeg fik bogen fra Høsterkøb Menighedsråd blev jeg først
rigtig sur over og træt af en linie, der stod i bogen. Nemlig at præsten skulle
skabe kirken. Jeg busede ud på Facebook og skrev, at jeg ikke ville give et
stykke steviasødet slik til nogen præst eller noget menighedsrådsmedlem fra
Høsterkøb. Så tog jeg mig sammen og besluttede at læse den lille bog. Det er
let gjort. Man kan læse den på halvanden til to timer.
Bagefter har jeg faktisk rigtig gode indtryk af Høsterkøbs
proces omkring deres gudstjeneste. Jeg har også et par kritiske refleksioner og
tanker om det, der står i bogen, men jeg er faktisk overvejende positivt stemt
over for det lille skrift fra Høsterkøb.
Lige før, jeg læste bogen fra Høsterkøb, var jeg blevet
færdig med Jörg Lausters bog, Evig Protest. Her i identificerer Lauster kirkens
babylonske fangenskab som kristendom i fangeskab hos den kirkelige institution,
der har alle institutionens traditionelle synder. Reformation er på den
baggrund en vedvarende kamp for at befri kristendommen fra dette fængsel. På
mange måder har menighedsrådet i Høsterkøb kæmpet denne kamp. For mig at se har
de gjort op med nogle af Folkekirkens tungeste institutionelle dogmer. De har
gjort op med kl. 10.00 og rykket søndagens gudstjeneste til kl. 13.00 på nær
den sidste søndag i måneden, hvor gudstjenesten i Høsterkøb begynder kl. 16.00.
Et endnu tungere dogme og måske endda et monopol har de taget til kærlig
behandling i Høsterkøb. Orgelet. Huha, orgelet. I Høsterkøb er orgelet ikke det
eneste instrument, der lyder ved præ, post og salmesang. Kirken har vist nok
ikke en organist, men i stedet en kirkemusiker, og de bruger mange ressourcer på
om søndagen at have levende musik, der ikke er orgelmusik. De spiller også
optaget musik, der lige som illustrerer søndagens tema. De er også kommet frem
til en højmesseliturgi, der ikke har indgangsbøn og udgangsbøn. Alt dette er
resultatet af en lang proces med dialog med sognebørn og institutioner i
Høsterkøb. På en måde er det reformation. Et opgør med orgel og gudstjenesteliturgi
er et opgør med en folkekirke, der har visse elementer af institution, som er
så stærke, at man får et fragtskib af lort hældt ud over sig, hvis man vover at
stille spørgsmål. Tak til Høsterkøb for den del!
Som rigtig mange andre læsere af høsterkøbpamfletten
irriterer det mig, at deres billede af andre kirker, sogne og deres præster er
så stereotypt. Høsterkøblignende processer er i gang mange steder, men nyheden
om det er ikke nået til Høsterkøb. Det skuer også i min oplevelse af skriftet,
at menighedsrådet i Høsterkøb finder det nødvendigt at tale ilde om
Menighedsrådet i Birkerød. Det vidner ikke om storsind. I Høsterkøb elsker de
deres præst, Annemette Norsker, og det er der vist god grund til. Fru Norsker
har gjort et stort stykke arbejde med at lytte til den folkelige jordbund i
sognet, og hun virker i bogen som en dygtig netværker og et elskeligt menneske
og vel også som en god præst.
Der er nogle af menighedsrådets formuleringer, der virkeligt
går mig på. Det er som, at menighedsrådet mener, at man kan gå i dialog om
gudstjeneste og liturgi, mens teologien og kristendommens budskab er præstens
område. Huha, tænker jeg. Vi skulle da gerne være fælles om både kristendommens
indhold og kristendommens form i kirke og menighed. Indholdet er ikke præstens
sag men menighedens sag. I afsnittet, hvor Fru Norsker kommer til orde, spørges
Pastor Norsker: ”Hvordan skaber du en folkekirke for folket?” Huha! Præsten
skaber da ikke nogen folkekirke. Menigheden skaber en folkekirke, som kalder en
præst som deres teologiske sagkyndige. Det går mig også på, at ingen i
Høsterkøb nævner den kristne forsoningsteologi. Jesus Kristus, der gav sig selv
for at frelse verden, nævnes ikke, og næstekærlighed er forkyndelsen, når
Høsterkøberne fortæller, hvad kristendom i grunden er.
Min bøn til menighedsrådet i Høsterkøb er, at de vil gøre
Jesus Kristus som verdens frelser til en hjertesag for dem selv og resten af
menigheden, når man skal tænke kirkelig fornyelse. Luther fornyede en masse
ting i kirken, men han begyndte dog alt nyt med at fokusere på, at kristendom i
grunden handler om, at Gud er blevet menneske i Jesus Kristus, der døde og
opstod fra de døde for dem fra Høsterkøb og alle andre..
Endelig undrer jeg mig stilfærdigt over, at man i Høsterkøb i
en sand fornyerkirke har nadverritual C. Det betyder, at menigheden under
optakten til nadver synger ”Hosianna i det højeste”, og kan de virkeligt være i
det, når de moderne Høsterkøbere går i kirke? Eller er der måske i Høsterkøb
enkelte traditionalister, som i virkeligheden hører til i Birkerød?
Alt i alt var jeg glad for at læse bogen fra Høsterkøb. I den
er der rigtig meget, jeg kan bruge, selv om jeg åndeligt set ville begynde en
kirkelig fornyelsesproces et andet sted. Gud velsigne Høsterkøb Sogn! Hvis jeg
træffer på dem en dag, må præst og menighedsråd ved Høsterkøb Kirke gerne få et
stykke steviasødet slik af mig.
 |
| Høsterkøb Kirke |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar